Når Emil Fevre ved årsskiftet tager hul på sin 16. sæson i trænergerningen, bliver det som cheftræner for klubbens førstehold. Trænerkarrieren startede i efteråret 2012, som serie 6-træner, for mange af de nuværende spillere, der også den dag i dag er af finde i klubben. Som holdet steg i rækkerne blev der hentet mere erfaren kræfter til for, at fortsætte holdets positive udvikling. Det betød at Emil i en årrække kom i mesterlære under den tidligere Superligatræner Frank Petersen, som sidenhen blev erstattet af Bo Petersen.
 
”Jeg har været under oplæring hos Frank og Bo, hvor jeg har oplevet forskellige måder at gribe dette fantastiske spil an på. Nu er det tid til at gå i en ny retning, som jeg glæder mig til. Jeg glæder mig til udfordringen og glæder mig til at vi starter op igen i januar.” udtaler Emil Fevre inden han knytter et par ord på forårets pulje samt trupsammensætning ”Vi har fået en lokal Silkeborg pulje, hvor jeg har et godt kendskab til de andre hold, samt Alhedens og Foulum, som vi har kendskab til fra tidligere år. Alle spillere i klubben får en chance for at byde ind med deres for at komme i betragtning til A truppen. Forventningerne til sæsonen skal spillerne selv være med til at definerer.”

Senioransvarlig Ronnie Bang Pedersen udtaler om træneransættelsen “Vi for i Emil en meget kompetent og talentfuld træner, som i en meget ung alder allerede har opbygget en stor erfaring og en værktøjskasse med mange redskaber, som vi glæder os til at se udbyttet af.  Emil er en træner som vi i klubbens ledelse i lang tid har set en talentfuld træner i. Vi ved at vi for en klubmand, som har haft rigtig mange kasketter på over de seneste år, både i senior og ungdomsregi.”

Emil Fevre har været medlem af klubben siden han var 7 år gammel og vil i løbet af 2020 færdiggøre sin B-licens.

Kategorier: Nyheder